Loop Modellen
Temaloop:
Vores samskabelse institution er Mellerup Naturbørnehave. Ud fra det fandt vi det oplagt at samskabe om naturen og hvad den har at byde på. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i læreplanstemaet; Natur, Udeliv & Science (Fægteborg, 2018). Vores formål med valget af dette læreplanstema bliver at understøtte børnenes nysgerrighed og gåpåmod i forhold til hvad naturen har at byde på, på det givende tidspunkt. Samt samspillet mellem mennesker, samfundet og naturen.
Når vi ser på det store hele, har vi mennesker selv bragt os i den situation, hvor det er nødvendigt at alle får et konkret kendskab til fakta om natur og miljø. Det er alment kendt og til dels accepteret at der er store klimaændringer på vej, disse klimaændringer er menneskeligt forårsaget, og vi har derfor alle et ansvar for at forebygge og forberede de kommende generationer på ikke at forværre klimasituationen (Bergholdt, 2011, s.13).
Læreplanstemaet som vi tager udgangspunkt i, kan man dele op i tre elementer. Herunder vil vi beskrive, hvad det er vi vil arbejde med, samt opnå indenfor de enkelte dele.
Natur: Her ønsker vi at give børnene mulighed for at opleve naturen, og udforske den med nye briller på. Vi vil gerne have at børnene skaber sig en forståelse af det samspil der finder sted imellem mennesket og naturen, samt menneskets mulige påvirkning af naturen. Her tænker vi især på emner som miljø, bæredygtighed samt hvilke ressourcer naturen har at byde på.
Udeliv: Her vil vi gerne give børnene mulighed for at blomstre i en ny arena. Børnene skal lære sig selv at kende i naturen og opleve hvem de er, når rammerne bliver nogle andre. De skulle gerne blive nysgerrige på en ny måde og skabe nye fællesskaber.
Science: Vi vil gerne give børnene forståelsen af hvad det er der sker, eller mangel på samme, med det vi finder i naturen. Støtte dem i deres tanker og ideer om hvad naturen mestrer, og lige så vigtigt hvad den ikke mestrer. Et emne som genanvendelse vil være aktuelt i forhold til science delen.
Vi ønsker at have fokus på bæredygtighed og genanvendelse i forbindelses med børnenes deltagelse i projektet. Men hvad er bæredygtighed egentlig for en størrelse?
Bæredygtighed blev først udviklet og defineret som begreb i 1980´erne. Derfor er bæredygtig udvikling forholdsvis nyt at forholde sig til. Bæredygtig udvikling betyder kort sagt, at de forandringsprocesser der finder sted i vores samfund, skal have en kvalitet der sikrer, at der opretholdes et godt liv for os alle.
FN definerer bæredygtighed således:
“...en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” “Bæredygtighed betyder altså, at du lever på jorden på en måde, der ikke går udover dine børn og børnebørn.” (groenforskel, 2019)
Der findes mange forskellige former for bæredygtighed, bæredygtigt byggeri, bæredygtig design, bæredygtig energi mm. I september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 verdensmål ved et FN-topmøde i New York. Disse verdensmål udgør 17 konkrete mål samt 169 delmål. Disse mål forpligter alle FN´s 193 medlemslande til, helt at afskaffe sult og fattigdom, reducere ulighed, sikre en god uddannelse, bedre sundhed til alle, anstændige jobs samt det vores tema drejer sig om, bæredygtig økonomisk vækst (groenforskel, 2019).
Hvorfor bæredygtighed?
Som pædagoger må vi hele tiden spørge os selv; hvordan kan vi gøre det rigtige? Da jordens fremtidige helbred er på spil, er vi forpligtet til at lære de kommende generationer om fælles ansvarlighed og bæredygtighed. Det er først og fremmest vores pligt, fordi vi skal opdrage børnene og skabe en kultur, hvor disse værdier er med til at forme deres syn på verden. Ved at give børnene viden og indsigt i en tidlig alder, forøges chancen for at børnene bliver motiveret til at tage ansvar og at passe på naturen. Vi vil gerne have børnene til at forstå vigtigheden i at passe godt på vores natur, bl.a. ved at informere dem om hvad der sker når vi smider skrald i naturen. Derudover vil vi gerne skabe en bevidsthed hos børnene om, at vi alle kan hjælpe hinanden med at passe på vores jord. Dette kan vi gøre ved bl.a. at samle det skrald op vi ser på vores vej, netop som vi har fokus på i vores tema. Vores etiske overvejelser omkring emnet er, at vi alle har et fælles ansvar for at passe på vores natur i det omfang vi kan. Her finder vi det relevant at oplyse børnehavebørnene om den påvirkning det har at smide skrald i naturen. Vi har valgt at gøre det igennem leg, hvor der lægges op til genanvendelse af det fundene skrald, som kan skabes til kunst igennem børnenes leg og fortolkning. Målet med sammenskabelsesprojektet er at motivere børnene til at passe på jorden og naturen. For os handler det ikke om, at pædagogerne skal stå og moralisere over for børnene, og forklare hvordan det kommer til at gå ud over dem selv samt de kommende generationer, hvis vi ikke behandler jorden og vores natur med omtanke. Vi prøver derimod at angribe problemet fra en positiv indgangsvinkel, så hvert enkelt barn får lyst til at passe på naturen og gøre jorden til et bedre sted. (Strarup, 2018, s. 25-41)
Teknikloop:
Vi har valgt at lave en video og tage billeder til vores produkt, som vi opfordrer at vores sammenskabelses institution svarer tilbage på, i denne proces vil vi berøre forskellige teknikker. Vi vil bruge vores telefoner til at filme og tage billeder med, hvor vi derefter vil bruge programmet Shotcut til at redigere og skabe vores film. Vi forventer ikke at børnehaven bruger samme metode eller program til at respondere med.
I denne sammenhæng tænker vi, at børnene får medbestemmelse og er kreativ aktive med hensyn til ideer og hvad de gerne vil lave som deres svar på vores første video. Ligeledes at de også får kendskab til brugen af medier som telefon, iPad eller eventuelt kamera, som de bruger til at optage og tage billeder med.
For at dele vores produkt med børnehaven, gør vi brug af en blog på internettet der hedder blogger, som er en del af de produkter google tilbyder. Her vil der både være information om os og vores loop model, og ligeledes er det et sted hvor børnehaven kan dele deres svar, efter de har set vores videoer.
Æstetisk og kreativt loop:
Vi er i nyere tid blevet mere bevidst om bæredygtighed og genanvendelse. Vi har valgt at skabe kreativitet gennem skrald fra naturen, for bl.a. at udfordrer børnenes fantasi og udfoldelsesmuligheder. I den sammenhæng er vi både bevidste om miljøet og kreativitet. Æstetikken bringer samspil mellem deltagerne og skaber kommunikation, og derved også sammenskabelse. Børnene kan spejle sig i hinandens idéer og udtryk, og der er ingen grænser for hvad de kan udvikle med skraldet fra naturen. Æstetisk virksomhed er en måde at udvikle sin identitet på. Man kan bearbejde både bevidste og ubevidste oplevelser gennem æstetisk virksomhed.
For at arbejde med disse begreber bliver man nød til at forstå at være i en kreativ proces involvere flere elementer, og her skriver Drotner blandt om 3 lag, der kommer i spil når man er i denne proces. Disse 3 elementer beskriver hun som det individuelle, det sociale og det kulturelle niveau. Det individuelle niveau omfatter at barnet i en kreativ proces arbejder med dets indre følelser og erfaringer, som bliver givet udtryk igennem det kreative produkt. Som f.eks. hvis barnet følelser sig alene bruger det måske mere sorte farver eller tegner sig selv eller andre uden for det sociale. Et andet eksempel kunne være hvis det er glad vil det bruge mere lyse farver eller eventuelt tegne sig selv glad i forhold til venner eller familie.
Det næste element omhandler det sociale, hvor det omhandler barnets eller personen interaktion med andre deltagere eller eventuelt pædagoger. Dette opstår som regel når der er en form for samarbejde involveret eller når barnet skal vise sit kreative produkt frem til forældre, andre børn eller sine forældre. Dette skaber mulighed for refleksion og læring igennem fællesskab og gensidighed.
Det sidste element er det kulturelle, som omhandler at det kreative udtryk ikke kun er individuelt, men også er et udtryk for køn social baggrund og værdier, men også kulturelle formtilbud. Kulturelle formtilbud skal forstås ved at barnet igennem den danske kultur for institutionsliv har både lært hvordan og hvad det kan bruge til at udtrykke sig med, inden for de rammer vi har i den nordiske kultur. Ved at det har lært dette, vil det måske kunne opleve problematikker hvis det bliv sat i en anden form kultur, da den denne måske ikke vil tilbyde det samme eller på samme måde. (Austring & Sørensen, 2006, s. 121-122)
Børn blomstrer når de udtrykker sig gennem kreative aktiviteter. Derfor har vi valgt at tackle skraldeproblemet med en kreativ indgangsvinkel, så børnene bliver motiveret til at udtrykke deres tanker og følelser. Den sociale del og følelse af fællesskab i målgruppen er vigtig for os at fremme, for når børnene trives lærer de bedst. (Austring & Sørensen, 2006, s. 83)
Et af de begreber vi vil bruge til at opnå dette, er skabt af Janek Szatkowski, som skriver om den æstetiske fordobling. Dette beskriver den æstetiske proces der sker når 2(eller flere) personer både sammen kommunikere igennem sprog og handling, men også igennem et kunstnerisk fantasisprog, som bliver betegnet som deres “rolle”. Det personerne skaber igennem deres fantasi, skaber en større helhed og vil have indflydelse på hinanden, og derved har de to personer igennem imitation og fantasi skabt en ny forståelse sammen igennem deres påtagede roller. (Austring & Sørensen, 2006, S.172-177)
Det er ved hjælp af den æstetiske fordobling og pædagogerne som rollemodeller, kombineret med vores video materiale, vi vil inspirere børnene til at skabe deres egen fantasiverden. De kan kommunikere med hinanden på tværs af deres kreative natur, og igennem dette kan vi påvirke dem med læring omkring vores emner skraldekunst og bæredygtighed.
Kulturloop:
Igennem dette samskabelsesprojekt håber og ønsker vi, at lære og udforske metoder i hvordan man kan påvirke og have indflydelse på børn til selv, at få et positiv syn på en kultur der vægter bæredygtighed højt. For at opnå dette, vil vi prøve at give børnene en generel idé om jorden og jordens fremtid. Vi vil prøve at bringe mere lys på en form for genbrugskultur, der er i modsætning til vores nuværende forbrugerkultur, ikke skader vores natur og fremtid. Denne genbrugskultur vil vi prøve at opfostre igennem mere bevidsthed omkring skrald og genanvendelse, som vi vil præsentere for børnene igennem æstetiske ide-processer, som vi viser i den video vi deler med institutionen.
Vi vil igennem vores video have fokus på indsamling af skrald i naturen, som vi efterfølgende vil udtrykke os æstetisk med. Vores håb er at dette er med til at give børnene en lyst og forståelse for både at rydde op efter dem selv i naturen, men også at skabe noget med det fundne materiale. Ved at skabe noget og være kreative ønsker vi på at give børnene nogle gode oplevelser, der fremtidigt giver dem et bedre syn på en flot og ryddelig natur.
Da vores samarbejdsinstitution er en naturbørnehave, tænker vi at pædagogerne allerede har en god viden om natur og bæredygtighed. Ud fra dette håber vi, at de hjælper med at sætte gang i processen, ved at være gode kulturformidlere, og derved inspirere børnene i både den kreative proces, men også den kulturskabende del omkring vores emne bæredygtighed. Da børnene i børnehaven måske ikke på forhånd har viden omkring skrald og dets betydning for naturen, samt hvad de kan eller burde gøre ved skrald i naturen, er det vigtigt at vi viser dem vejen. I vores tilfælde vælger vi at skabe noget kreativt, som vi håber giver en god oplevelse, der gør det lettere for barnet at huske oplevelsen. Men det er vigtigt at vide, at vi ikke kan forvente et barn handler, uden at have en idé om hvilke handlingsmuligheder det har, og derudover at være bevidst om at der måske er brug for handling, Det er dette, vi vil prøve at skabe en kultur, der gør.
Rammeloop:
Vi har fået en naturbørnehave og derfor finder vi det oplagt at bruge institutionens muligheder og rammer. Vores mål er at anskaffe skrald fra naturen, og derfor vil en stor del af projektet foregå udenfor, i skov, på gaden og hvor der ellers er mulighed for at finde skrald. Udover at finde skrald ude i naturen, vil vi også lave et kreativt produkt, med de materialer vi finder, og derfor vil aktiviteten også foregå indenfor, hvor der er redskaber til rådighed som fx karton, sakse, lim, maling osv. Der er ingen grænser for hvad man kan lave ud af de forskellige materialer vi finder, og derfor er der ingen krav til hvad børnene skal lave. På denne måde kommer vi i berøring med Vygotskijs teori om børnenes nærmeste udviklings zone, fordi alle kan være med på deres niveau. De kommer måske til at arbejde sammen med et barn som har en større erfaring i, evt. At bruge en limpistol, og de den vej kommer i nærmeste udviklingszone (Skodvin, 2009). Hvis vi sætter faste rammer, begrænser vi børnene i at udfolde deres fantasi. De kan ikke fejle, i og med at der ikke er et facit. Tidsmæssigt sætter vi et par timer af til at samle skrald, og derefter et par timer til kreativ udfoldelse.
Vi er 4 glade trolde der alle bor i vores hjemmebygget hule ude i skoven. Vi elsker vores skov, men når vi leger de rigtig gode trolde lege, bliver vi nogle gange afbrudt! Vi får øje på noget nede på jorden - noget der ikke hører til her ude i skoven. Vi får øje på skraldet. Hvis vi ser en bananskrald, bliver vi ikke helt så kede af det, som hvis vi ser en plastikpose fra Rema1000. For bananskralden ved vi nok skal forsvinde med tiden, men det vil plastikposen aldrig gøre. Når vi samler skrald, møder vi nogle gange den sure trold, der altid fortæller os, at det er spild af arbejde at samle alt det skrald, for lige om lidt er der andre mennesker der smider noget nyt skrald. Vi ønsker os hjælp til at holde vores natur fri for skrald og andet der ikke selv forgår herude. For der er mere skrald end vi selv kan samle, så vi kunne godt bruge hjælp fra nogle seje børnehavebørn, og sammen med dem se om vi kan skabe noget sjovt ud af det skrald, som vi samler op ude i naturen.
Vi vil skabe en historie som fanger børnenes interesser. Derfor vil vi klæde os ud som trolde, der er samler skrald og er bevidste om, at vi skal passe på naturen. Vi vil til vores første input filme i et lokalt skovområde som er den eneste faste ramme vi på forhånd har fastlagt. Efter indsamling vil skraldetroldene konstruere et kreativt produkt med deres indsamlede skrald, som bliver afslutningen på vores første film.
Litteraturliste:
Bøger
Austring, B. D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring – grundbog om æstetiske læreprocesser. Kbh: Hans Reitzels Forlag
Bergholdt, L. (2011). Udepædagogik – naturligvis! (2. udg.). Frederiksberg: Frydenlund
Gulbrandsen (Red.), Opvækst og psykisk udvikling : grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (s.248-250). Kbh.: Akademisk Forlag.
Skodvin, A. (2009). Lev Semenovitj Vygotskij: Udvikling i kulturhistorisk perspektiv. I: L. M.
Starup, M. (2018). HVA’ NU? - Dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse. Fjordager.
Internet:
Grøn forskel. Bæredygtighed: her er den ultimative gennemgang af begrebet. Hentet 22. august fra https://groenforskel.dk/baeredygtighed/
Fægteborg, A. (2018). De seks læreplanstemaer - EMU Danmarks læringsportal. Hentet 22. august 2019, fra https://www.emu.dk/modul/de-seks-l%C3%A6replanstemaer
Temaloop:
Vores samskabelse institution er Mellerup Naturbørnehave. Ud fra det fandt vi det oplagt at samskabe om naturen og hvad den har at byde på. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i læreplanstemaet; Natur, Udeliv & Science (Fægteborg, 2018). Vores formål med valget af dette læreplanstema bliver at understøtte børnenes nysgerrighed og gåpåmod i forhold til hvad naturen har at byde på, på det givende tidspunkt. Samt samspillet mellem mennesker, samfundet og naturen.
Når vi ser på det store hele, har vi mennesker selv bragt os i den situation, hvor det er nødvendigt at alle får et konkret kendskab til fakta om natur og miljø. Det er alment kendt og til dels accepteret at der er store klimaændringer på vej, disse klimaændringer er menneskeligt forårsaget, og vi har derfor alle et ansvar for at forebygge og forberede de kommende generationer på ikke at forværre klimasituationen (Bergholdt, 2011, s.13).
Læreplanstemaet som vi tager udgangspunkt i, kan man dele op i tre elementer. Herunder vil vi beskrive, hvad det er vi vil arbejde med, samt opnå indenfor de enkelte dele.
Natur: Her ønsker vi at give børnene mulighed for at opleve naturen, og udforske den med nye briller på. Vi vil gerne have at børnene skaber sig en forståelse af det samspil der finder sted imellem mennesket og naturen, samt menneskets mulige påvirkning af naturen. Her tænker vi især på emner som miljø, bæredygtighed samt hvilke ressourcer naturen har at byde på.
Udeliv: Her vil vi gerne give børnene mulighed for at blomstre i en ny arena. Børnene skal lære sig selv at kende i naturen og opleve hvem de er, når rammerne bliver nogle andre. De skulle gerne blive nysgerrige på en ny måde og skabe nye fællesskaber.
Science: Vi vil gerne give børnene forståelsen af hvad det er der sker, eller mangel på samme, med det vi finder i naturen. Støtte dem i deres tanker og ideer om hvad naturen mestrer, og lige så vigtigt hvad den ikke mestrer. Et emne som genanvendelse vil være aktuelt i forhold til science delen.
Vi ønsker at have fokus på bæredygtighed og genanvendelse i forbindelses med børnenes deltagelse i projektet. Men hvad er bæredygtighed egentlig for en størrelse?
Bæredygtighed blev først udviklet og defineret som begreb i 1980´erne. Derfor er bæredygtig udvikling forholdsvis nyt at forholde sig til. Bæredygtig udvikling betyder kort sagt, at de forandringsprocesser der finder sted i vores samfund, skal have en kvalitet der sikrer, at der opretholdes et godt liv for os alle.
FN definerer bæredygtighed således:
“...en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” “Bæredygtighed betyder altså, at du lever på jorden på en måde, der ikke går udover dine børn og børnebørn.” (groenforskel, 2019)
Der findes mange forskellige former for bæredygtighed, bæredygtigt byggeri, bæredygtig design, bæredygtig energi mm. I september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 verdensmål ved et FN-topmøde i New York. Disse verdensmål udgør 17 konkrete mål samt 169 delmål. Disse mål forpligter alle FN´s 193 medlemslande til, helt at afskaffe sult og fattigdom, reducere ulighed, sikre en god uddannelse, bedre sundhed til alle, anstændige jobs samt det vores tema drejer sig om, bæredygtig økonomisk vækst (groenforskel, 2019).
Hvorfor bæredygtighed?
Som pædagoger må vi hele tiden spørge os selv; hvordan kan vi gøre det rigtige? Da jordens fremtidige helbred er på spil, er vi forpligtet til at lære de kommende generationer om fælles ansvarlighed og bæredygtighed. Det er først og fremmest vores pligt, fordi vi skal opdrage børnene og skabe en kultur, hvor disse værdier er med til at forme deres syn på verden. Ved at give børnene viden og indsigt i en tidlig alder, forøges chancen for at børnene bliver motiveret til at tage ansvar og at passe på naturen. Vi vil gerne have børnene til at forstå vigtigheden i at passe godt på vores natur, bl.a. ved at informere dem om hvad der sker når vi smider skrald i naturen. Derudover vil vi gerne skabe en bevidsthed hos børnene om, at vi alle kan hjælpe hinanden med at passe på vores jord. Dette kan vi gøre ved bl.a. at samle det skrald op vi ser på vores vej, netop som vi har fokus på i vores tema. Vores etiske overvejelser omkring emnet er, at vi alle har et fælles ansvar for at passe på vores natur i det omfang vi kan. Her finder vi det relevant at oplyse børnehavebørnene om den påvirkning det har at smide skrald i naturen. Vi har valgt at gøre det igennem leg, hvor der lægges op til genanvendelse af det fundene skrald, som kan skabes til kunst igennem børnenes leg og fortolkning. Målet med sammenskabelsesprojektet er at motivere børnene til at passe på jorden og naturen. For os handler det ikke om, at pædagogerne skal stå og moralisere over for børnene, og forklare hvordan det kommer til at gå ud over dem selv samt de kommende generationer, hvis vi ikke behandler jorden og vores natur med omtanke. Vi prøver derimod at angribe problemet fra en positiv indgangsvinkel, så hvert enkelt barn får lyst til at passe på naturen og gøre jorden til et bedre sted. (Strarup, 2018, s. 25-41)
Teknikloop:
Vi har valgt at lave en video og tage billeder til vores produkt, som vi opfordrer at vores sammenskabelses institution svarer tilbage på, i denne proces vil vi berøre forskellige teknikker. Vi vil bruge vores telefoner til at filme og tage billeder med, hvor vi derefter vil bruge programmet Shotcut til at redigere og skabe vores film. Vi forventer ikke at børnehaven bruger samme metode eller program til at respondere med.
I denne sammenhæng tænker vi, at børnene får medbestemmelse og er kreativ aktive med hensyn til ideer og hvad de gerne vil lave som deres svar på vores første video. Ligeledes at de også får kendskab til brugen af medier som telefon, iPad eller eventuelt kamera, som de bruger til at optage og tage billeder med.
For at dele vores produkt med børnehaven, gør vi brug af en blog på internettet der hedder blogger, som er en del af de produkter google tilbyder. Her vil der både være information om os og vores loop model, og ligeledes er det et sted hvor børnehaven kan dele deres svar, efter de har set vores videoer.
Æstetisk og kreativt loop:
Vi er i nyere tid blevet mere bevidst om bæredygtighed og genanvendelse. Vi har valgt at skabe kreativitet gennem skrald fra naturen, for bl.a. at udfordrer børnenes fantasi og udfoldelsesmuligheder. I den sammenhæng er vi både bevidste om miljøet og kreativitet. Æstetikken bringer samspil mellem deltagerne og skaber kommunikation, og derved også sammenskabelse. Børnene kan spejle sig i hinandens idéer og udtryk, og der er ingen grænser for hvad de kan udvikle med skraldet fra naturen. Æstetisk virksomhed er en måde at udvikle sin identitet på. Man kan bearbejde både bevidste og ubevidste oplevelser gennem æstetisk virksomhed.
For at arbejde med disse begreber bliver man nød til at forstå at være i en kreativ proces involvere flere elementer, og her skriver Drotner blandt om 3 lag, der kommer i spil når man er i denne proces. Disse 3 elementer beskriver hun som det individuelle, det sociale og det kulturelle niveau. Det individuelle niveau omfatter at barnet i en kreativ proces arbejder med dets indre følelser og erfaringer, som bliver givet udtryk igennem det kreative produkt. Som f.eks. hvis barnet følelser sig alene bruger det måske mere sorte farver eller tegner sig selv eller andre uden for det sociale. Et andet eksempel kunne være hvis det er glad vil det bruge mere lyse farver eller eventuelt tegne sig selv glad i forhold til venner eller familie.
Det næste element omhandler det sociale, hvor det omhandler barnets eller personen interaktion med andre deltagere eller eventuelt pædagoger. Dette opstår som regel når der er en form for samarbejde involveret eller når barnet skal vise sit kreative produkt frem til forældre, andre børn eller sine forældre. Dette skaber mulighed for refleksion og læring igennem fællesskab og gensidighed.
Det sidste element er det kulturelle, som omhandler at det kreative udtryk ikke kun er individuelt, men også er et udtryk for køn social baggrund og værdier, men også kulturelle formtilbud. Kulturelle formtilbud skal forstås ved at barnet igennem den danske kultur for institutionsliv har både lært hvordan og hvad det kan bruge til at udtrykke sig med, inden for de rammer vi har i den nordiske kultur. Ved at det har lært dette, vil det måske kunne opleve problematikker hvis det bliv sat i en anden form kultur, da den denne måske ikke vil tilbyde det samme eller på samme måde. (Austring & Sørensen, 2006, s. 121-122)
Børn blomstrer når de udtrykker sig gennem kreative aktiviteter. Derfor har vi valgt at tackle skraldeproblemet med en kreativ indgangsvinkel, så børnene bliver motiveret til at udtrykke deres tanker og følelser. Den sociale del og følelse af fællesskab i målgruppen er vigtig for os at fremme, for når børnene trives lærer de bedst. (Austring & Sørensen, 2006, s. 83)
Et af de begreber vi vil bruge til at opnå dette, er skabt af Janek Szatkowski, som skriver om den æstetiske fordobling. Dette beskriver den æstetiske proces der sker når 2(eller flere) personer både sammen kommunikere igennem sprog og handling, men også igennem et kunstnerisk fantasisprog, som bliver betegnet som deres “rolle”. Det personerne skaber igennem deres fantasi, skaber en større helhed og vil have indflydelse på hinanden, og derved har de to personer igennem imitation og fantasi skabt en ny forståelse sammen igennem deres påtagede roller. (Austring & Sørensen, 2006, S.172-177)
Det er ved hjælp af den æstetiske fordobling og pædagogerne som rollemodeller, kombineret med vores video materiale, vi vil inspirere børnene til at skabe deres egen fantasiverden. De kan kommunikere med hinanden på tværs af deres kreative natur, og igennem dette kan vi påvirke dem med læring omkring vores emner skraldekunst og bæredygtighed.
Kulturloop:
Igennem dette samskabelsesprojekt håber og ønsker vi, at lære og udforske metoder i hvordan man kan påvirke og have indflydelse på børn til selv, at få et positiv syn på en kultur der vægter bæredygtighed højt. For at opnå dette, vil vi prøve at give børnene en generel idé om jorden og jordens fremtid. Vi vil prøve at bringe mere lys på en form for genbrugskultur, der er i modsætning til vores nuværende forbrugerkultur, ikke skader vores natur og fremtid. Denne genbrugskultur vil vi prøve at opfostre igennem mere bevidsthed omkring skrald og genanvendelse, som vi vil præsentere for børnene igennem æstetiske ide-processer, som vi viser i den video vi deler med institutionen.
Vi vil igennem vores video have fokus på indsamling af skrald i naturen, som vi efterfølgende vil udtrykke os æstetisk med. Vores håb er at dette er med til at give børnene en lyst og forståelse for både at rydde op efter dem selv i naturen, men også at skabe noget med det fundne materiale. Ved at skabe noget og være kreative ønsker vi på at give børnene nogle gode oplevelser, der fremtidigt giver dem et bedre syn på en flot og ryddelig natur.
Da vores samarbejdsinstitution er en naturbørnehave, tænker vi at pædagogerne allerede har en god viden om natur og bæredygtighed. Ud fra dette håber vi, at de hjælper med at sætte gang i processen, ved at være gode kulturformidlere, og derved inspirere børnene i både den kreative proces, men også den kulturskabende del omkring vores emne bæredygtighed. Da børnene i børnehaven måske ikke på forhånd har viden omkring skrald og dets betydning for naturen, samt hvad de kan eller burde gøre ved skrald i naturen, er det vigtigt at vi viser dem vejen. I vores tilfælde vælger vi at skabe noget kreativt, som vi håber giver en god oplevelse, der gør det lettere for barnet at huske oplevelsen. Men det er vigtigt at vide, at vi ikke kan forvente et barn handler, uden at have en idé om hvilke handlingsmuligheder det har, og derudover at være bevidst om at der måske er brug for handling, Det er dette, vi vil prøve at skabe en kultur, der gør.
Rammeloop:
Vi har fået en naturbørnehave og derfor finder vi det oplagt at bruge institutionens muligheder og rammer. Vores mål er at anskaffe skrald fra naturen, og derfor vil en stor del af projektet foregå udenfor, i skov, på gaden og hvor der ellers er mulighed for at finde skrald. Udover at finde skrald ude i naturen, vil vi også lave et kreativt produkt, med de materialer vi finder, og derfor vil aktiviteten også foregå indenfor, hvor der er redskaber til rådighed som fx karton, sakse, lim, maling osv. Der er ingen grænser for hvad man kan lave ud af de forskellige materialer vi finder, og derfor er der ingen krav til hvad børnene skal lave. På denne måde kommer vi i berøring med Vygotskijs teori om børnenes nærmeste udviklings zone, fordi alle kan være med på deres niveau. De kommer måske til at arbejde sammen med et barn som har en større erfaring i, evt. At bruge en limpistol, og de den vej kommer i nærmeste udviklingszone (Skodvin, 2009). Hvis vi sætter faste rammer, begrænser vi børnene i at udfolde deres fantasi. De kan ikke fejle, i og med at der ikke er et facit. Tidsmæssigt sætter vi et par timer af til at samle skrald, og derefter et par timer til kreativ udfoldelse.
Vi er 4 glade trolde der alle bor i vores hjemmebygget hule ude i skoven. Vi elsker vores skov, men når vi leger de rigtig gode trolde lege, bliver vi nogle gange afbrudt! Vi får øje på noget nede på jorden - noget der ikke hører til her ude i skoven. Vi får øje på skraldet. Hvis vi ser en bananskrald, bliver vi ikke helt så kede af det, som hvis vi ser en plastikpose fra Rema1000. For bananskralden ved vi nok skal forsvinde med tiden, men det vil plastikposen aldrig gøre. Når vi samler skrald, møder vi nogle gange den sure trold, der altid fortæller os, at det er spild af arbejde at samle alt det skrald, for lige om lidt er der andre mennesker der smider noget nyt skrald. Vi ønsker os hjælp til at holde vores natur fri for skrald og andet der ikke selv forgår herude. For der er mere skrald end vi selv kan samle, så vi kunne godt bruge hjælp fra nogle seje børnehavebørn, og sammen med dem se om vi kan skabe noget sjovt ud af det skrald, som vi samler op ude i naturen.
Vi vil skabe en historie som fanger børnenes interesser. Derfor vil vi klæde os ud som trolde, der er samler skrald og er bevidste om, at vi skal passe på naturen. Vi vil til vores første input filme i et lokalt skovområde som er den eneste faste ramme vi på forhånd har fastlagt. Efter indsamling vil skraldetroldene konstruere et kreativt produkt med deres indsamlede skrald, som bliver afslutningen på vores første film.
Litteraturliste:
Bøger
Austring, B. D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring – grundbog om æstetiske læreprocesser. Kbh: Hans Reitzels Forlag
Bergholdt, L. (2011). Udepædagogik – naturligvis! (2. udg.). Frederiksberg: Frydenlund
Gulbrandsen (Red.), Opvækst og psykisk udvikling : grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (s.248-250). Kbh.: Akademisk Forlag.
Skodvin, A. (2009). Lev Semenovitj Vygotskij: Udvikling i kulturhistorisk perspektiv. I: L. M.
Starup, M. (2018). HVA’ NU? - Dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse. Fjordager.
Internet:
Grøn forskel. Bæredygtighed: her er den ultimative gennemgang af begrebet. Hentet 22. august fra https://groenforskel.dk/baeredygtighed/
Fægteborg, A. (2018). De seks læreplanstemaer - EMU Danmarks læringsportal. Hentet 22. august 2019, fra https://www.emu.dk/modul/de-seks-l%C3%A6replanstemaer
Kommentarer
Send en kommentar